Abonnement og tariffer for kategori C-kunder

Hvad betyder den nye tarifmodel for dig?

Med Tarifmodel 3.0 får alle netkunder, uanset elaftale, mulighed for at påvirke elregningen ved at flytte elforbrug til tidspunkter, hvor det er billigst at få transporteret strømmen. Nettariffen afhænger nemlig af, hvornår på døgnet forbruget ligger.

Transporten af strøm vil være billigst i tidsrummet fra 00.00-06.00 (det kalder vi lavlastperioden) og dyrest i tidsrummet 17.00-21.00 (det kalder vi spidslastperioden). Her imellem ligger et mellemniveau (vi kalder perioden højlast). 

Betaling af nettarif

Nettariffen for den private forbruger og mindre erhverv tilsluttet på C-niveau varierer henover døgnet, se nedenstående tabel. Transportbetalingen er altid billigst i tidsrummet fra 00.00-06.00, da det er her, elnettet er mindst belastet. Prisen er her den samme både sommer og vinter.

Transportbetalingen er dyrest i tidsrummet 17.00-21.00 (spidstlastperioden). I sommerhalvåret fra april til og med september er tariffen dog lavere end om vinteren, da belastningen af elnettet generelt ikke er helt så stort om sommeren.

Transportbetalingen i de øvrige tidspunkter af døgnet ligger på et mellemniveau. Her er tariffen igen lavere i sommerhalvåret end om vinteren.

Perioderne for de differentierede tariffer fremgår af tabellen.

Som tidligere nævnt skal nettarifferne dække netselskabets omkostninger til drift og vedligehold af elnettet. En væsentlig del af disse udgifter skyldes omkostninger til at dække nettabet, altså den energimængde, der går tabt, når strøm transporteres gennem kabler, ledninger og transformerstationer fra produktionsted til forbrugsstedet. Den strømmængde, der tabes i elnettet, skal Nord Energi Net indkøbe på spotmarkedet. Derfor har spotprisen på el stor betydning for, hvilket niveau nettarifferne ligger på.

Billede

Betaling af abonnement

Udover nettariffen, som er en forbrugsafhængig transportbetaling til Nord Energi Net, skal du tillige betale abonnement til os. Abonnementet er en fast årlig betaling pr. måler, der dækker omkostninger til administration, måledata mv.

Du kan finde prisen på dit årlige abonnement her.

Du opkræves via din elleverandør

Det beløb, du betaler i abonnement og nettarif til Nord Energi Net opkræves, via din elleverandør. Det er forskelligt, hvad de enkelte elleverandører kalder posterne på elregningen. Det kan f.eks. hedde "Abonnement til netselskab" eller "Abonnement, måler". Transportbetalingen (nettariffen) kan fx. hedde "Transport til netselskab", mens andre elleverandører lægger transportbetalingen til både netselskab og Energinet sammen i én post og samlet kalder den "Transportbetaling".

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System