Af JESPER TORNBJERG, Dansk Energi
Nord Energi Net laver forsøg med vildere natur på 60/10 kV-stationer. Duften af nyslået græs erstattes af blomsterenge til glæde for Danmarks hårdt pressede biodiversitet.
Blomster, bier og sommerfugle har fået lidt bedre vilkår på et par af de arealer, hvor Nord Energi Net ellers hyppigt får slået græs. Kornblomster, valmuer og mange andre arter har sommeren over tiltrukket insekter og skabt et flot skue tæt på et par højspændingsanlæg.
– Vi vil gerne gøre lidt for biodiversiteten og håber, at vi kan inspirere andre elnetselskaber til at gøre det samme, siger elinstallatør Thomas Andersen fra Nord Energi Net.
Biodiversiteten er under pres i Danmark og mange andre steder i verden, hvor det ofte kniber med at leve op til FN’s Biodiversitetskonvention og Verdensmål 15 om ’livet på land’. Derfor er det både en national og en global dagsorden, Nord Energi Net tapper ind i med de første spirende forsøg på 60/10 kV-station Bredkær og ved hovedkontoret på Ørstedsvej i Hjørring, hvor der også ligger en hovedstation.
Nord Energi Net har hentet inspiration til blomsterprojektet fra tv-udsendelser om mere vild natur og fra Hjørring Kommune, der sætter sig på landkortet som naturkommune – herunder også med et årligt naturfolkemøde.
Fire blomster-strategier
Efter dialog med affaldsselskabet AVV, der allerede har høstet erfaringer med at erstatte kortklippede græsplæner med blomster, brugte Thomas Andersen og direktør Per Hylle lidt af foråret til at lægge en plan for forsøg på station Bredkær.
Fire græsarealer blev i samarbejde med anlægsgartnerne fra OKNygaard taget ud til test af fire forskellige strategier:
- Vi lader græsset stå og ser, hvad naturen har at byde på.
- Vi fjerner græstørv og blander lidt sand i jorden – og sår med en anbefalet frøblanding med 28 blomster fra DLF: ’Dansk vildeng’ med bl.a. hvid okseøje, kællingetand, kodriver og blæresmælde.
- Vi fræser græstørv og sår blomsterblanding.
- Vi fræser sand ned i tørv og sår blomsterblanding.
Foråret var koldt, så der blev spredt frø så sent som i maj. Herefter var sommeren tør, så blomstringen har trukket ud. Først hen på sensommeren har Thomas Andersen – og forbipasserende – kunne nyde synet af blomster i fuldt flor.
– Det ser pænt ud, fastslår han, der uden at være biolog kan konstatere, at der allerede i år 1 er forskelle mellem de fire strategier.
Frø i jorden op mod vinteren
Når de små blomsterenge snart mister deres kraft og afblomstrer, vil de blive snittet ned til ti centimeter fra overfladen. Afklippet får lov til at ligge en måneds tid, før det bliver fjernet. Dermed kan frøene lægge sig godt til rette i jorden for vinteren og forhåbentlig spire op til foråret, hvor de sande resultater begynder at vise sig.
– Det bliver spændende. Nu må vi se på erfaringer og vurdere, om vi skal så frø igen eller blot lade nogle af arealerne ligge, siger Thomas Andersen fra Nord Energi Net, der endnu ikke har lagt en mere langsigtet strategi for biodiversitetsindsatsen.
Nødvendigt at slå noget græs
Klart står det imidlertid, at der er mange andre arealer med potentiale for blomster og bier. Nord Energi Net har ca. 40 stk. 60/10 kV-stationer plus en række arealer, der venter på udbygning af elnettet. Ikke alle er relevante for etablering af blomsterenge, men en del er egnede – med respekt for, at der også er andre hensyn at tage.
– Sikkerheden på stationerne er selvfølgelig det vigtigste. Vi bliver nødt til at slå græs tæt på højspændingsanlæggene, siger Thomas Andersen og peger på, at han og hans kolleger skal kunne vedligeholde anlæggene uden at vade i højt græs. Derudover nytter det heller ikke, at der ligger hø under anlæggene, så en eventuelt brand breder sig med lynets hast.
OM FN’S BIODIVERSITETSKONVENTION
På et topmøde i Rio i 1992 tiltrådte regeringsledere fra hele verden en Klimakonvention, der senere er fulgt op bl.a. med Kyoto-aftalen og Paris-aftalen.
I 1992 blev der også underskrevet en mindre kendt Biodiversitetskonvention, der skal stoppe nedgangen i antallet af arter og sikre en biologisk mangfoldighed for planter, dyr, mikroorganismer – og mennesker, der er afhængige af naturens gaver i forhold til at sikre fødevarer, medicin, frisk luft og vand, beskyttelse m.m.
176 lande har ratificeret konventionen. USA og fem andre lande har underskrevet, men ikke ratificeret konventionen.
