Tyskernes transformatortårn står endnu

Af JESPER TORNBJERG

Vi har netop fejret 75 års jubilæet for danmarks befrielse og set i det lys er denne historiske artikel igen aktuel. Den blev publiceret første gang den 06. SEPTEMBER 2018

Den danske elforsyning har i det store hele kabellagt de lavere spændingsniveauer. Mange tusinde murede transformatortårne er nedlagt, men Nord Energis ’Transformatortårn nr. 100’ har fået lov til at overleve. Tårnet er med til at fortælle en del af historien om Danmark under 2. verdenskrig - det blev nemlig rejst på ordre af Luftwaffe.

Siden driftige folk i Køge og Odense i 1891 inviterede de første danskere til at nyde elektricitetens goder, har elforsyningen betjent kunder af alle slags. I dag har danskerne el i stikkontakterne i mere end 99,99 procent af tiden.

I disse år bliver de sidste af mange tusinde murede transformatortårne revet ned som et led i elnetselskabernes kabellægning. Enkelte af de cirka seks meter høje tårne får dog lov til at stå tilbage, fordi de er markante markører i landskabet, og fordi de er vidner til elektricitetens historie gennem de forgangne cirka 125 år.

Nord Energi Net i Hjørring har skånet sit Transformatortårn nr. 100, der er overtaget af Slægts- og Lokalhistorisk Forening Frederikshavn og kan beses af forbipasserende.

Netop tårn nr. 100 har sin helt egen historie. 10/0,4 kV-stationen er nemlig opført på ordre fra en særlig kunde: Det tyske luftvåben, Luftwaffe.     

Elektricitet fra Hjørring

Den 20. maj 1940 sendte driftsbestyrer, ingeniør H. Nørgaard fra Hjørring Elektricitetsværk et brev til Luftwaffe, der var ved at anlægge en flyveplads ved herregården Knivholt lidt vest for den strategisk vigtige havneby Frederikshavn.

En militær flyveplads med barakker til over 1.500 mand kræver elektricitet, men spændingen fra elværket i Frederikshavn var kun på 150 Volt, og tyskerne ønskede en stærkere forsyning med 220 eller 380 Volt. Frederikshavn forsynede ikke sine landområder, så Knivholt havde ikke el. En forsyning fra havnebyen ville kræve en ny tre kilometer lang luftledning.  

Hjørring havde et mere moderne kraftværk og havde udbredt sit elnet til de omkringliggende landområder, og tyskerne havde fået øje på, at der lå en transformerstation ved Flade Kirke blot 2 km sydvest for flyvepladsen. Den blev drevet af Hjørring Elektricitetsværk.

Derfor var en dialog om elforsyning fra Hjørring blevet indledt kort efter tyskernes besættelse halvanden måned før. Og Hjørring kunne, som landet lå, ikke sige nej til besættelsesmagten.

I brevet, hvis papir er gulnet og nu ligger i en kælder hos Nord Energi i Hjørring, bekræfter ingeniør Nørgaard, at elselskabet som aftalt tre dage før er villig til at levere ’Elektricitet til Lys, Kraft og tekn. brug m.m. til Flyvepladsen ved Knivholt, såfremt der kan fremskaffes Brændselsolie eller Brændsel til Opretholdelse af Værkets Drift’.

Behov for brændsler

Ingeniør Nørgaard beskriver det aftalte i detaljer og bemærker, at Hjørring Elektricitetsværk er dieseldrevet, og at man ikke har modtaget brændselsolie siden 9. april. Reservebeholdningen vil være opbrugt i løbet af 4-5 måneder, oplyser han nøgternt.

– Kravet til tyskerne var, at de sørgede for brændsler, konstaterer installatør og tidligere afdelingsleder Claus Møller fra Nord Energi Net. 67-årige Claus Møller har været tilknyttet elforsyningen siden 1976, og han interesserer sig så meget for historie, at han bruger meget af sin fritid på at hjælpe det lokale museum.

Kenneth Kristensen fra Slægts- og Lokalhistorisk Forening Frederikshavn har grundigt beskrevet historien om Luftwaffes behov for elektricitet til lufthavnen ved Knivholt, og Claus Møller tager gerne ekstra ture i arkivet for at finde dokumentation for begivenhederne.

Håndtegninger og hastværk

Nord Energi har digitaliseret en del historisk materiale, men der er fortsat mange dokumenter, der ’kun’ ligger som originale papirer skrevet i hånden eller med skrivemaskine uden anden mulighed for at overskrive fejl med x’er, hvis man kom til at taste noget forkert.

En af de ansatte fra Hjørring Elektricitetsværk, formentlig ingeniør Nørgaard selv, har lavet en håndtegning af, hvordan 10 kV-forsyningen til lufthavnen kunne designes. Tegninger af transformatortårne inklusive muffer mm. og diverse beskrivelser med skråskrift er dateret 16. maj 1940 som en forberedelse til acceptbrevet til det tyske luftvåben. Et kabel skal være klar senest 15. juni, og hele anlægget skal stå klar 1. juli. Værnemagten har travlt og kræver hurtig handling.  

’Tyskerne betaler hele anlægget’, noterer skribenten fra elselskabet, der også konstaterer, at han og hans kolleger skal stå for vedligeholdelse og drift. Lavspændingsnettet på selve flyvepladsen skal tyskerne selv stå for, så arbejdsdelingen er klar.

Trods udfordringer bl.a. med at skaffe transformere gik byggeriet hurtigt, bl.a. fordi Nørgaard – mod ekstra betaling – blev hyret ind til at sørge for at tidsplanen holdt.

Transformatortårn nr. 100, der blev sat i drift den 8. juli 1940, står fortsat på en mark uden for Frederikshavn her 78 år efter.

Betalingen ’efter opmaaling og regning’, som Nørgaard skrev i aftalebrevet, faldt som lovet. I september 1940 modtog Hjørring Elektricitetsværk en check fra den tyske værnemagt på 28.899,85 kr.

Elprisen bestod af en årlig afgift på det maksimale effekttræk plus 10 øre/kWh samt brændselsudgifter. Elforbruget skulle måles hvert kvartal. Elektriciteten blev produceret i Hjørring og på Andelscementfabrikken i Nørresundby.

Tårn nr. 100 er med til at fortælle en del af historien om Danmark under 2. verdenskrig; det blev nemlig rejst af Hjørring Elektricitetsværk i sommeren 1940 på ordre af det tyske luftvåben, Luftwaffe. Tårnet ses bag ni af besættelsesmagtens soldater
Tårn nr. 100 er med til at fortælle en del af historien om Danmark under 2. verdenskrig; det blev nemlig rejst af Hjørring Elektricitetsværk i sommeren 1940 på ordre af det tyske luftvåben, Luftwaffe. Tårnet ses bag ni af besættelsesmagtens soldater
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System