Af JESPER TORNBJERG, Dansk Energi
Hvis man ikke passer på sig selv og hinanden, kan det være livsfarligt at arbejde med elektricitet, så elforsyningen skal efterleve en lang række regler. Tag med på en el-sikkerhedsdag hos Nord Energi i Hjørring.
- Hvad nu, hvis vi får at vide fra kontrolrummet, at forsyningen bare skal genetableres, og det er mørkt, og vi står med problemet ude på en motorvej fredag eftermiddag? Det kan godt være et dilemma.
- Du har ret, men I skal altid lave en risikoanalyse, og hvis I skønner, at det er for farligt, skal I lade være.
Teknikere og ledere fra Nord Energi har livlige drøftelser under dette års el-sikkerhedsdag på og omkring koncernens hovedkontor i Hjørring, hvor godt 30 personer har sat hinanden stævne.
Kan man sige midlertidig nej til en opgave? Står el-sikkerhed for personer før sikkerhed for materiel og leveringssikkerhed?
Svarene er ja og ja:
- Sikkerhed kommer først. Det er min erfaring, men jeg kan også kun tale på baggrund af 41 års erfaringer, smiler mester Nik Severinsen fra Nord Energi til moro for et af de teams, der er i gang med at evaluere en af el-sikkerhedsdagens praktiske øvelser.
Her har et blandet hold af teknikere med specialer i lavspænding og stærkstrøm planlagt og risikovurderet en lettere kompliceret opgave på deres 60/10 kV-station på Ørstedsvej i Hjørring.
Netchef Per Hylle fra Nord Energi lytter til diskussionerne og understreger budskabet om, at el-sikkerhed for Nord Energi handler om at få hele mennesker hjem efter endt arbejdsdag:
- Jeg vil hellere have, at nogle netkunder bliver sure på grund af manglende strøm i stikkontakten, end at jeg skal ringe til jeres koner, fastslår Per Hylle med den underforståelse, at der faktisk kan ske alvorlige ulykker, når det handler om elektricitet.
Konsekvenserne af et stød kan være død på grund af hjertestop, forbrændinger, svækkelse af centralnervesystemet, hukommelsestab, høreskader, mistet syn og meget andet.
Døden nær
Netop en hustru blev ringet op, da elektriker Jens Peter Kristensen næsten døde den 3. september 2013. Han var ved at tage en afbryder ned på 60/10 kV-transformerstationen Skansen ved Aalborg for det, der dengang hed HEF (nu N1). Sikkerhedsstyrelsen har efterfølgende lavet en film om hændelsen, hvor et stød på 60 kV væltede Jens Peter Kristensen omkuld.
Denne dag i Hjørring gør det tydeligvis indtryk på deltagerne, at den nu pensionerede Jens Peter Kristensen møder op… og med alvor og adskillige gran jysk humor fortæller om sin dramatiske oplevelse, der har kostet ham højre arm men ikke livet.
- Jeg stod på en stige i tre meters højde, da der skete en kortslutning. Jeg kan huske, at jeg ser en lysbue, men så bliver jeg bevidstløs og falder ned, siger Jens Peter Kristensen, der hurtigt fik livreddende førstehjælp af sine kolleger på stedet.
Førstehjælp og hjertestarter
Lykkeligvis kom der også en socialpædagog fra nabobygningen med en hjertestarter, så selv om Jens Peter Kristensens hjerte var holdt op med at slå, var han vakt til live, da han stærkt forbrændt blev kørt med ambulance til Aalborg Syd og fløjet videre til Rigshospitalet i helikopter.
Kl. 23.30 samme dag vågnede han på mirakuløs vis op fra operationen og kunne begynde at vænne sig til et liv med en arm.
- Jeg er nødt til at erkende, at jeg selv var skyld i det. Jeg skulle have brugt en spændingstester. Man skal altid teste, om der er spænding på. Der er ikke noget at rafle om, fastslår Jens Peter Kristensen, der havde 35 års erfaring fra branchen, da ulykken skete.
Efter flere måneders genoptræning tog den seje jyde endnu fem år på arbejdsmarkedet, inden han gik på efterløn og pension. Udover at teste spænding, bære sikkerhedsudstyr og benytte korrekt værktøj har Jens Peter Kristensen i dag et ekstra råd til sine erhvervsaktive kolleger:
Vær’ sikker på, at I er dækket ind af jeres fagforening i forhold til hjælp fra advokater og socialrådgivere, for det er ikke let at begå sig i papirjunglen, hvis man kommer til skade.
Risikoanalyse, risikoanalyse, risikoanalyse
Ifølge gældende el-sikkerhedslov, bekendtgørelser og standarder må elektriske anlæg ikke være til fare for ’personer, husdyr og ejendom’. På el-sikkerhedsdagen giver lærer, elektriker og tidligere falckredder Kaare Venø Olesen fra erhvervsskolen EUC Nord et view over gældende regler, og også han understreger, at elektrikere og montører har et ansvar for at tage vare på sig selv.
- Vi skal tænke over, hvad vi laver og turde sig fra, siger Kaare Venø Olesen og opfordrer igen og igen til dialog og samarbejde om den nødvendige risikoanalyse. Hver gang!
Før opgaver sættes i gang på elektriske anlæg er det også klogt at snakke om, hvor den nærmeste hjertestarter befinder sig, og hvad man skal gøre, hvis der trods forholdsreglerne alligevel sker noget uventet.
- Det er vigtigt at forholde sig til farerne. Hvis I snakker om dem, så ved I, at I arbejder med noget, der er farligt. Dermed bliver risikoen for, at noget går galt, mindre, siger Kaare Venø Olesen.
Værktøjet skal være i orden
En anden pointe er, at værktøjet skal være i orden før, under og efter en operation – og være egnet til præcis den opgave, der skal løses.
- Hvis I arbejder på 20 kV, skal værktøjet være egnet til 20 kV. Hvis I arbejder med 60 kV, skal værktøjet være egnet til 60 kV, fastslår Kaare Venø Olesen og nævner godkendte og funktionsdygtige spændingsvisere som helt centrale.
- Kontrol af spændingsløs tilstand på alle faser er sindssygt vigtigt. Mål! Og gør det igen efter en eventuel pause. Tillid er godt, men kontrol er bedre, siger Kaare Venø Olesen, der opfordrer alle til at ringe efter en ambulance, hvis uheldet er ude.
- Det er alvorligt at få stød. Hvis I er i tvivl, om I har det godt, så har I det ikke godt, siger han.
Vigtig dag for sikkerhedskulturen
På el-sikkerhedsdagen ser deltagerne også på arbejdstøj, sikkerhedssko, hjelme med visir, beskyttelsesbriller og handsker – og får en diskussion af, hvilke personlige værnemidler der fungerer godt og mindre godt. Skal vi have flammehæmmende tøj til visse situationer? Er det muligt at få solbriller til om sommeren?
En påpeger, at det sender et forkert signal, hvis ikke alle som arbejder i ”marken” bærer fluorescerende tøj, når de eksempelvis arbejder på en opgave ved en stærkt trafikeret vej. Ledelsen er enig og fastslår, at reglerne netop er blevet indskærpet.
El-sikkerhedsdagen bliver modtaget med tilfredshed og interesse fra yngste lærling over unge faguddannede til de garvede medarbejdere. På kryds og tværs får alle indblik i, hvordan deres kolleger arbejder og tænker.
- Det er rigtig fint med diskussionerne, siger tekniker Lasse Morild, der har været i Nord Energi i fem måneder og er ansat til at håndtere opgaver på 10 kV-niveau.
Lasse Morild har tidligere arbejdet for KT Electric og har været på temadag om sikkerhed i forbindelse med Lavspændings Arbejde Under Spænding (L-AUS). Hos Nord Energi får han nu viden om sikkerhed også i forbindelse med spænding op til 60 kV.
Højspændingsmontør på 60/10 kV-stationer og arbejdsmiljørepræsentant Ole Sloth Frandsen har været i koncernen i 23 år og arbejdet med højspænding i 36 år. Han har også fået nyt indblik i dagligdagen for de kolleger, der sørger for, at kabelskabe, kabler og andet udstyr på lavspændingsnettet (0,4 kV) er i orden.
- Det er en super dag med et varieret program, der er med til at styrke vores sikkerhedskultur, siger Ole Sloth Frandsen om en dag med en god blanding af oplæg i plenum, diskussioner, film og praktiske opgaver.
