Strømmen hurtigt tilbage hos alle
Selvom kablerne ligger godt beskyttet i jorden, kan der indimellem opstå fejl.
Det skete i Hjallerup tidligt i går morges, hvor en hændelig kabelfejl kl. 06.06 betød, at 800 adresser kortvarigt mistede strømmen.
Vores driftsvagt gik straks i aktion, og allerede efter 46 minutter var der igen spænding på hos alle berørte forbrugere takket være hurtig respons fra vores elektrikere i marken.
926 blev varslet efter 16 min.
Kl. 06.22 blev 926 personer i området varslet.
Det var lidt flere, end der var berørt af strømafbrydelsen, men ved akutte fejl prioriteres hurtig information og hellere til lidt for mange end for få.
Efterfølgende har vores folk været i området for at afslutte arbejdet efter morgenens hændelse.


