Oplever du strømsvigt, er det en god idé at undersøge, om naboen også er berørt. Har naboen heller ikke strøm og er sikringerne i orden samt HFI-relæet indkoblet, kan du tjekke vores aktuelle driftstatus for strømafbrydelser. Vises der ingen aktuelle strømafbrydelser, kan fejlen meldes til:
Driftsvagten El på tlf.: +45 99 24 56 56 (der svares hele døgnet).
Du har mulighed for at tilmelde dig vores sms-service, så du bliver adviseret forud for planlagte afbrydelser i elnettet, der hvor du bor.
Er det kun din egen bolig, der er uden strøm, kan du ringe til dit elhandelsselskab eller eventuelt lede efter en fejl i din installation ved hjælp af vejledningen "Strømsvigt – Hjælp til selvhjælp".
Påkørte kabelskabe
Ved fejlmelding af påkørte kabelskabe er det en stor hjælp, hvis kabelskabsnummeret oplyses.
De fleste kabelskabe er mærket "EL" og med vores logo og telenummer på. Vær opmærksom på at TV- og teleskabe kan ligne et el-skab, men er mærket anderledes.
Støder du på et defekt kabelskab når du f.eks. går en tur, og har du app'en "Giv et praj" kan du melde fejlen via den. Husk at vælge EL under type for, at beskeden går til os.