Regulering af nettarif pr. 1. oktober 2023

Nord Energi Nets 100.000 forbrugere kan se frem til en billigere elregning fra 1. oktober 2023 og året ud.

Nettariffen, som betales til Nord Energi Net via elregningen og dækker over transporten af strøm, nedsættes nemlig til 0 kr.

Årsagen til, at Nord Energi Net, som forsyner størstedelen af Vendsyssel med strøm, i årets sidste kvartal sænker nettariffen til 0 kr., skal ses i lyset af lavere udgifter til nettab pga. en lavere spotpris på el.

Når strøm transporteres gennem elnettets kabler og ud til stikkontakterne, sker der et naturligt tab af strøm, hvilket kaldes nettab. Dette nettab skal Nord Energi Net indkøbe og dække ind, så jo billigere spotprisen på el er, jo lavere udgifter til nettab.

Som netselskab er Nord Energi Net reguleret af en indtægtsramme, der sætter et loft over, hvor meget der må opkræves hos forbrugerne, derfor revurderes nettariffen løbende over året.

Prisbladet for 4. kvartal finder du her.

9168
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System