Arbejde på lavspændingsnettet

Hvad må aut. elinstallatører udføre

Som autoriseret elinstallatør har du tilladelse til at udføre følgende opgaver på vores net:

  • Udtagning og isætning af stikledningssikringer i kabelskabe.
  • Isætning og udskiftning af sikringspasskrue (bundskrue) i sikringsliste/-element i kabelskabe.
  • Tilslutning og fjernelse af stikledninger i kabelskabe.

Husk, at når du udskifter en stikledningssikring, må den nye sikring ikke være højere end den du fjerner. Og vi anbefaler, at alle tre sikringer skiftes på én gang.

Nord Energi Net indskærper, at de aut. elinstallatører, der udfører arbejdet, selv har ansvaret for at overholde gældende regler på området.

Alle opgaver, der ikke er omfattet af ovenstående tilladelse, må kun udføres af aut. elinstallatører efter aftale med Vagten hos Nord Energi Net A/S.

Vagten kan kontaktes på følgende nummer: 99 24 56 56 (hele døgnet) eller på vagt@nordenergi.dk

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System