Tarifmodel 3.0 effekt

Strøm til alle – nu og i fremtiden

Elnetselskaberne står overfor massive investeringer, da elbiler og varmepumper kommer til at belaste vores kabler på villavejene 5-8 gange mere end hidtil.

Hos Nord Energi Net følger vi elforbruget og belastningen af elnettet tæt – og vi udbygger og forstærker elnettet i takt med behovet. I de fleste områder er der stadig plads til flere elbiler og varmepumper. I andre områder er der brug for, at elnettet bliver forstærket nu eller inden for nær fremtid.

Det kræver dog omfattende investeringer i udbygninger og vedligeholdelse af elnettet for at sikre plads til langt flere eldrevne transportmidler og varmepumper fremover.

I 2023 tog vi en ny tarifmetode i brug, måske har du hørt om Tarifmodel 3.0? Metoden giver dig et økonomisk incitament til at flytte noget af dit forbrug fra spidslastperioden til lavlastperioderne. På den måde hjælper du os med at holde vores omkostninger til udbygning af elnettet nede og sparer selv penge på elregningen, hvis du flytter noget af dit forbrug til døgnets mindst belastede tidsrum, hvor strømmen også oftest er billigst. Tariffen varierer altså afhængigt af, hvornår på døgnet du bruger strøm og er dyrest mellem kl. 17-21, hvor belasningen af elnettet er størst. Du kan læse mere om Tarifmodel 3.0 her.

Hvad viser visualiseringen?

I Tarimodel 3.0 værktøjet nedenfor kan du se ændringerne i forbrug i din kommune i de 3 lastperioder (lav, høj og spids). Visualiseringen forsøger dermed at svare på hvilken effekt Tarifmodel 3.0 har haft på vores forbrugsmønstre.

Du kan selv vælge:

  • Hvilket år og hvilke måneder du vil sammenligne
  • Hvilken kommune du vil se data fra
  • Om du vil se det som andelen af forbruget eller som forbrug i kWh
  • Om du vil se det som søjlediagram eller kurvediagram

HUSK at Nord Energi indførte tarifmodel 3.0 i 2023, så hvis du vil se effekten af den, giver det ikke mening at sammenligne 2024 med 2025.

Tryk på "Vis info" ved hver graf for en kort og enkel forklaring af, hvad den viser – og hvordan du kan læse den.

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System