Spændingskvalitet

Måling af spændingskvalitet

Ifølge Europanorm 50160 er normspændingen 230V, men pga. belastning i forsyningsnettet kan spændingen dog variere. Når gennemsnitsspændingen, målt over 10 min., ligger mellem 207 og 253V (iflg. normen) betegnes spændingen som værende tilfredsstillende.

Hvis der er begrundet mistanke om spændingsproblemer, tilbyder Nord Energi Net måling af spændingskvaliteten i leveringspunktet. Leveringspunktet er normalt kabelskabet udenfor huset. Af praktiske grunde foretages målingen ved sikringstavlen i huset. Målingen er gratis. Hvis målingerne viser, at Nord Energi Net ikke overholder normen, vil spændingskvaliteten blive forbedret.

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System