Om din fjernaflæste elmåler
Alle elmålere skal kunne fjernaflæses
Alle elforbrugere i Danmark har en fjernaflæst elmåler, det har Folkeinget vedtaget. Hos Nord Energi Net bruger vi elmålere fra Kamstrup. Elprisen svinger time for time og mange har valgt en variabel elprisaftale. Det kræver, at der hentes mange data hjem fra elmålerne hver dag og ikke mindst, at vi har kontakt til målerne, så data kan hentes.
Elmåleren har flere funktioner, der gør det nemmere at følge og styre dit elforbrug. Du kan klikke dig frem til forskellige visninger på målerens display. Hvilke oplysninger og hvordan du finder dem, kan du læse i vejledningen ved at klikke på ikonet nedenfor.
Fase- eller summationsmåler
Egenproducenter er ofte interesseret i at vide, om de har en fasemåler eller en summationsmåler. Vi har samlet lidt information om de to målertyper her:
Aflæsningen sker via radiokommunikation
Der foretages fjernaflæsning af timedata hver dag, og fjernaflæsningen sker automatisk via radiokommunikation. Du behøver derfor ikke selv at aflæse elmåleren. De data, vi henter hjem fra elmålerne, samles i en såkaldt DataHub, som din elleverandør har adgang til og bruger for at danne dine elregninger.
Når elmåleren sender data, er sendeeffekten ved dataoverførelsen på max. 500 mW. Til sammenligning har en almindelig mobiltelefon en sendeeffekt på op mod 2000 mW. Altså er elmålerens sendeeffekt meget lav i forhold til mange af de øvrige elektriske apparater, du bruger hver dag. Du kan læse mere om elmåleren og radiobølger på dette faktaark fra Kamstrup.
Et led i den grønne omstilling
De fjernaflæste målere er blot et enkelt led i den grønne omstilling, der skal gøre Danmark CO2-neutralt i 2050.
De fjernaflæste elmålere på timebasis har åbnet mulighed for at afregne den enkelte kundes forbrug time for time. Ved samtidigt at tidsdiffentiere nettariffen, så det er billigere at bruge el, når få kunder trækker strøm fra elnettet, og dyrere i de timer, hvor belastningen er højest, får kunderne et incitament at flytte det forbrug, som kan skubbes til andre og billigere tidspunkter af døgnet.
På den måde spredes belastningen af elnettet over flere timer og spidsbelastningen flades lidt ud. Dermed kan nogle investeringer og forstærkninger af elnettet udskydes, hvilket på den lange bane vil betyde lavere nettariffer for alle. Elnettet er generelt mest belastet i vinterhalvåret mellem kl. 17-21, belastningen kaldes også for "spids last".
Optimering af drift
Ved at kigge på de indsamlede måledata kan vi få bedre indsigt i f.eks. spændingskvaliteten og belastningen i vores elnet. Og det er vigtig viden, som hjælper os med at optimere driften af elnettet samt sikre en stabil drift i fremtiden, hvor elektrificeringen af samfundet og hele den grønne omstilling stiller større og større krav til elnettet.
