Du kan se dit forbrug ved at logge ind på eloverblik.dk, og dine data kan vises ned på timebasis. Første gang du logger ind, skal du bruge en kode fra din elleverandør, find den på din seneste elregning, eller tag kontakt din elleverandør.
Hvis du henter en app for at følge elprisen time for time, vil du skulle bruge en "token" fra din profil på Eloverblik, så du kan se dit forbrug i appen. Du guides typisk igennem processen via appen.
HAN-løsninger til din OMNIPOWER måler fra Kamstrup er også en mulighed, hvis du vil trække forskellige data ud af elmåleren og følge med via en app. Denne løsning kræver en krypteringsnøgle til din måler, som du skal bestille hos os.