For forbrugere

Denne side er din indgang til nogle af de emner, du måske har spørgsmål til eller søger oplysninger om, når du er tilsluttet vores elnet.

Nogle af dine spørgsmål skal rettes til din ellelverandør. Det gælder f.eks. hvis du har spørgsmål til din elregning eller hvis du vil melde til- eller fraflytning. 

Tilslutning

Hvis du skal tilsluttes Nord Energis elnet f.eks i forbindelse med et nyt hus, der skal bygges på en ny grund,  skal du tage fat i en elinstallatør, da det kun er elinstallatører, der har adgang til tilmeldingsportalen eltilmelding.dk

Det samme gælder, hvis du vil udvide din installation med flere ampere/kW eller hvis du f.eks. ønsker at sætte solceller op.

Vi har samlet alt om tilslutning til elnettet her: 

Sådan tilsluttes du elnettet

Måling af spændingskvalitet

Ifølge Europanorm 50160 er normspændingen 230V, men pga. belastning i forsyningsnettet kan spændingen dog variere. Når gennemsnitsspændingen, målt over 10 min., ligger mellem 207 og 253V (iflg. normen) betegnes spændingen som værende tilfredsstillende.

Hvis der er begrundet mistanke om spændingsproblemer, tilbyder Nord Energi Net måling af spændingskvaliteten i leveringspunktet. Leveringspunktet er normalt kabelskabet udenfor huset. Af praktiske grunde foretages målingen ved sikringstavlen i huset. Målingen er gratis. Hvis målingerne viser, at Nord Energi Net ikke overholder normen, vil spændingskvaliteten blive forbedret.

Reduktion i elafgiften ved elvarme

Du kan få reduktion i elafgiften, hvis elvarme er din primære opvarmningsform i din helårsbolig eller fritidshus.

Når du bruger el til opvarmning af din bolig og opfylder den betingelserne i Bygnings- og Boligregistret (BBR), kan du skære toppen af elafgiften på den del af dit forbrug, der ligger over 4.000 kWh om året.

Det kræver, at boligen er korrekt registreret i BBR (Bygnings- og Boligregistret) og at du søger om reduktionen hos din elleverandør. 

Elvarme defineres som alle former for elvarme, og dermed også hvis du har:

  • jordvarmeanlæg
  • luft-til-luft varmepumpe
  • luft-til-vand varmepumpe

Reduktionen reguleres årligt pr. 1. januar. Du kan læse mere på Skats hjemmeside.

Er du i tvivl, om du allerede får reduktion, eller ønsker du at blive registreret som elvarmekunde, fordi du har skiftet til elvarme, skal du kontakte til din elleverandør.

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System